Lokal dokumentation og forvaltning af de levende resourcer GRDK
Programmet
 

Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug (APNN) arbejder for at styrke involveringen af fangere, fiskere og andre miljøinteresserede i dokumentation og forvaltning af de levende ressourcer. Derfor har Departementet taget initiativ til dette program.

PISUNA programmets mål er at optimere overvågningen af de levende ressourcer gennem styrket samarbejde mellem fangere/fiskere, forvaltere og forskere, og gennem øget involvering af de lokale i overvågningen.

Programmet har etableret lokalt, fanger/fisker-baseret overvågning og forvaltning af ressourcerne i udvalgte grønlandske bygder. Dette fører til:

1. En bedre dialog mellem fangere/fiskere, forvaltere og forskere,
2. En styrket lokal kapacitet til at overvåge ressourcer og til at forvalte disse ressourcer indenfor bæredygtige rammer,
3. En bedre tilpasning af ressourceudnyttelse i forhold til ændringer i bestandene, f. eks. som følge af klimaændringer.

I hver bygd omfatter arbejdet med lokal dokumentation og forvaltning fem faser (se organogram):

1) UDPEGNING AF NATURRESSOURCERÅD. Bygdebestyrelsen etablerer et naturressourceråd bestående af lokale fangere, fiskere og andre naturinteresserede.

2) INDSAMLING AF OBSERVATIONER. Medlemmerne af naturressourcerådet udvælger sammen med kommunen og APNN hvilke bestande, ressourceudnyttelser og påvirkninger af naturressourcer, som de i naturressourcerådet vil følge med i. Deltagerne indsamler deres observationer af disse på deres ture i bygdens fangst- og fiskeriområder. Observationer nedskrives af nogle umiddelbart efter hjemkomst fra ture.

3) OPSUMMERING OG FORTOLKNING. Hver tredje måned mødes deltagerne i naturressourcerådet for at opsummere, diskutere og analysere deres observationer og viden samt for at drøfte og blive enige om mulige forvaltningstiltag. Den lokale koordinator for det enkelte naturressourceråd organiserer møderne og fortolkningen af de lokales observationer og viden.

4) FORSLAG TIL FORVALTNINGSINITIATIVER. Forvaltningstiltag med dokumentation sendes til bygdebestyrelsen til godkendelse og derefter til kommunens erhvervskonsulent og fiskeri- og fangstchef. Herfra fremlægges de for Kommunalbestyrelsen, og hvis de støttes, sendes de derefter til APNN til beslutningstagen. Kopi af observationer og forslag sendes desuden til koordinatorer i APNN og KNAPK, samt til PISUNA-NET database ved NORDECO.

5) BORGERMØDE, hvis muligt. En gang årligt præsenterer naturressourcerådet sine resultater på et bygdemøde for at validere sit arbejde og samtidig opnå bred opbakning til forvaltningsforslagene.


PISUNA Programmet blev udviklet af lokale fangere, fiskere og andre naturinteresserede i de involverede bygder i samarbejde med bl.a. Qeqertalik og Avannaata Kommuner (daværende Qaasuitsup Kommune), APNN, daværende Departement for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø, KNAPK, ICC og KANUKOKA. Programmet er gennem årene blevet støttet økonomisk af Grønlands Selvstyre og fondsmidler. Fondsmidlerne kom fra Nordisk Ministerråd (Arktiske Samarbejdsprogram og sektorerne Fisk, Miljø, og Politiske Initiativer) og fra EU (BEST Miljøprogram til Oversøiske Territorier, og H2020-projektet INTAROS).

Deltagerne i PISUNA bruger en manual. Siden 2013 har de også brugt et særligt skema til deres iagttagelser og forvaltningsforslag. Metoden som anvendes i PISUNA er dokumenteret i en videnskabelig artikel og i en naturvidenskabelig dr.scient.-afhandling ved Københavns Universitet.
Der er stor interesse for PISUNA i andre dele af Arktis. Bygder i Finland og Rusland er også begyndt at bruge PISUNA metoden. I 2017 fortalte Grønlands Selvstyre om PISUNA-programmet i FNs Generalforsamling.
Observationer og anbefalinger fra PISUNAs naturressourceråd kan læses i den søgbare database PISUNA-net. Her på hjemmesiden ligger de originale data i deres oprindelige format, således som de er blevet indsamlet af PISUNA naturressourcerådene fra 2010 frem til i dag. De udfyldte skemaer bliver kontinuerligt indtastet i databasen PISUNA-net og er tilgængelige på ovenstående link.